COVID-19 STATUS

Tuse GF er for nuværende lukket ned for fysisk fremmøde i hallen. De individuelle hold har møder eller træning online, som koordineres med de respektive trænere og holdene via vores app "Min Forening".

Tuse GF følger myndighedernes, kommunernes og specialforbundenes retningslinjer for forsvarlig idrætsudøvelse.

Vi takker på forhånd for hjælpen med at gøre Tuse GF til et trygt sted at dyrke gymnastik!

Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens retningslinjer og pjecer.

 

 

 

HVAD SKAL DU GØRE?
Er du i tvivl om, hvordan du skal forholde dig i forskellige situationer angående coronavirus / COVID-19? Læse mere nedenfor:

Pjece: Til dig, der er nær kontakt til en person, der er smittet med ny coronavirus.
 

Pjece: Til dig, der er testet positiv for ny coronavirus.
 

Pjece: Har dit barn symptomer, der kan være COVID-19, eller er der smitte i dit barns dagtilbud eller skole?

 

Sundhedsstyrelsens hjemmeside: https://www.sst.dk/da

 

 

De danske myndigheders officielle hjemmeside: https://coronasmitte.dk/

 
MØDETID
Kom ikke for tidligt til din træning, da du ikke må opholde dig i hallen før din træning starter.


IND- OG UDGANG
Mandag og onsdag er indgang af hovedindgang, og udgang foretages på venstre side af hallen

Tirsdag og torsdag er både indgang og udgang på venste side af hallen.
 
OBS: Tag alle dine ting med ind i hallen, da du ikke skal ud samme vej igen. Tag så lidt som muligt med til din træning og pak alt i én taske.


OMKLÆDNING
Klæd for så vidt muligt om og gå i bad hjemme, så du undgår at bruge omklædningsrum.


FORÆLDRE OG AFLEVERING
Vi beder forældre om at aflevere deres børn uden for hallen og ikke gå med indenfor, da vi ellers bliver samlet for mange mennesker for tæt sammen. Vi opfprdrer til, at I går en tur, løber ærinder eller andet, og vender tilbage, når træningen er slut, så I IKKE opholder jer i hallen. Vi skal nok tage godt imod gymnasterne!
Vær forberedt på, at du kan blive bedt om at forlade hallen, hvis du opholder dig på gange, trapper, mv.

På forældre-barn-hold: Vi beder om, at det kun er den voksne, der skal deltage i undervisningen, der går med indenfor.


HYGIEJNE
Vask altid hænder eller brug håndsprit før og efter din træning. Hallen har opstillet spritautomater ved alle indgange og udgange.


MEDBRING
Husk at medbringe din egen drikkedunk – fyldt op hjemmefra.


MUNDBIND
Det er fra torsdag 29. oktober 2020 påkrævet, at personer på 12 år og derover skal bære mundbind eller visir ved besøg på indendørs kulturinstitutioner og idrætsfaciliteter.

Det betyder, at så snart I sætter foden inden for i hallen, så skal I være iført et mundbind indtil jeres undervisning går i gang. Og så skal I have mundbind på igen, så snart træningen er slut og indtil I igen er udenfor.

Forældre som hjælper med rengøring bedes også iføre mundbind.

Kilde: Kulturministeriet


TRÆNING
Indholdet af undervisningen vil følge myndighedernes retningslinjer for forsvarlig idrætsudøvelse og vil løbende blive tilpasset herefter. Vær derfor opmærksom på, at undervisningen i særligt de stilarter med hyppig berøring i form af makkerøvelser og modtagning samt stilarter med brug af store og små redskaber formentlig vil være anderledes, end vi er vant til. Flere hold er opdelt, og træner hveranden uge så vi undgår for store grupper samtidig.


SYGDOM
Udviser du symptomer på Covid-19 bedes du blive hjemme. Vi forbeholder os retten til at sende gymnaster hjem, der udviser symptomer. Testes du positiv bedes du kontakte din træner og/eller bestyrelsen på formand@tusegf.dk, så vi i samarbejde kan igangsætte kontaktsporing.